 |
|
Kurser i Mindfulness ny
gruppe.
Individuel træning i
Mindfulness træningen giver
- Øget evne til at håndtere stress
- Varige nedsættelse af fysiske symptomer – eksempelvis
psoriasis
- Vedvarende nedsættelse af psykiske symptomer
- Øget evne til at slappe af
- Lindring af smerter eller bedre evne til at udholde smerter
- Øget oplevelse af frihed, større livslyst og mere energi
- Større selvtillid samt øget koncentrationsevne
Oprindelse
Mindfulness meditation er
grundlæggende inden for den Buddhistiske tradition. Det er således et
flere tusinde år gammelt begreb. Essensen i mindfulness meditation er
universel og tidløs, idet det handler om at opøve vores evne til at være
til stede og nærværende i nuet – til stede fra øjeblik til øjeblik på en
accepterende og ikke dømmende måde. Mindfulness meditation kan beskrives
som en vej og en måde at være i livet på.
Hvorfor er mange blevet så optaget af mindfulness i dag?
For en stor dels vedkommende skyldes det, at Jon Kabat-Zinn, Ph.D.
i 1979 udviklede 8 ugers programmet Mindfulness-Based-Stress-Reduction (MBSR)
på University of Massachusetts Medical Center. MBSR har været underlagt
videnskabelige undersøgelser og har gennemgående vist positive resultater.
MBSR blev udarbejdet i et forsøg på at skabe en bedre livskvalitet for en
gruppe patienter, som sundhedsvæsenet ikke kunne tilbyde mere hjælp.
Patienterne led at stress, smerter og forskellige former for kroniske
sygdomme. I dag har tusindvis af mennesker gennemgået programmet og har
haft stor betydning for rigtig mange af deltagerne.
Siden hen har flere forskere taget programmet til sig og målrettet det til
andre patientgrupper. Segal, Teasdale samt Williams har målrettet
programmet i forhold til at mindske tilbagefald ved depression.
Flere undersøgelser har vist overbevisende resultater i forhold til
mennesker, der har haft tre eller flere episoder med depression.
Mindfulness meditation har således både vist sig anvendelig samt
effektfuld i en ikke religiøs sammenhæng.
Effekt
Effekten ved mindfulness kan blandt forklares ved et holdningsskift i
forhold til de øjeblikkelige tanker, følelser og kropslige sansninger.
Dette skift skaber en ændring i relation til det oplevede – tanker ses
f.eks. som tanker – og ikke nødvendigvis som en afspejling af den
øjeblikkelige virkelighed, men er som oftest en fortolkning, der er farvet
af hændelser, det er sket eller som vi ønsker vil ske.
Mål med mindfulness meditation
Et mål kan være at forhindre negative tankemønstre og følelser i at
eskalere og blive selvforstærkende onde cirkler, som f.eks. kan medføre at
stress og depression bliver overvældende.
Et andet mål er at lære at være til stede i nuet, hvilket giver mulighed
for at opleve livet udfolde sig her og nu i stedet for at være optaget af
hændelser fra fortiden og/eller bekymringer for fremtiden.
Indhold i Mindfulness meditations kursus
Mindfulness træningen indebærer, at du lærer dig nogle metoder, som kan
øge din bevidsthed om dine egne måder at reagere på. Derved får du
mulighed for at bryde med vanemæssige og automatiske tanker og
reaktionsmønstre, respondere mere hensigtsmæssigt samt vælge nogle mere
kreative løsninger, der kan være til gavn for både dig selv og andre.
Træningen i et mindfulness kursus består af meditation, siddende,
liggende, gående og i bevægelse (lette stræk og yoga øvelser) samt daglige
opmærksomhedsøvelser.
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og oplevelser.
Meget af læringen finder sted i den dialog, der foregår ved gruppemøderne.
På denne baggrund er det vigtigt, at deltagerne er indstillet på at lave
de aftalte hjemmeopgaver. Der må påregnes hjemmearbejde af ca. 1 times
varighed - 6 af ugens 7 dage.
Mindfulness meditation kan man ikke læse eller tænke sig
til – mindfulness meditation skal erfares gennem praksis.
|